Jeg skal flyve Stockholm - Los Angeles på business med SAS' Airbus 330. Er der nogen der har brugt deres WIFI på denne type/flyvning for nyligt og er det noget der virker ordentligt og som man kan regne med på det meste af turen? Har tidligere haft store problemer med SAS' wifi på langruter.
Jeg tror lidt svaret er "It depends..." Jeg har lige fløjet med to forskellige A340 maskiner til og fra New York. På vejen over var nettet fuldstændig ubrugeligt, men på vejen hjem fungerede det okay.
Når vi nu er ved wifi på A330, så kommer der forresten først wifi på SE-REH i 2020. Jeg håber årsagen er, at man arbejder på en bedre forbindelse, som minder om high speed wifi på A320'erne og derfor ikke installerer det samme som på de andre widebodies.
Vil også lige tilslutte mig flokken og sige, at man bestemt ikke skal regne med det fungerer på langrute. Det kan være ok til messenger og lidt facebook, men ellers rimelig langsomt og ustabilt. Ofte må man starte forfra og logge på flere gange i løbet af en flyvning og der kan være perioder, hvor det slet ikke virker. Som jeg forstår det, er SAS' wifi på langrute baseret på en løsning af Panasonic, og denne er efterhånden ved at være noget outdated. Kortruterne bruger Viasat, og det er med en noget anden teknologi, men det er markant hurtigere og stabilt. United har også brugt Panasonics løsning og har givet en del point ud, når passagerer har beklaget sig. Ifølge denne artikel er der mulighed for at Panasonics løsning kan opgraderes med hurtigere 3. generation 'modem'. https://thepointsguy.com/2017/10/panasonic-wifi-fix/
Så håber jeg godt nok ikke, at det er den jeg skal flyve med. Tak for svar alle sammen. Sætter mine forventninger helt ned
Nå, efter en 11 timer tur fra Stockholm til LA må jeg bare bekræfte, at SAS' wifi på Airbus 330 er fornærmende ringe. Et kæmpe irritationsmoment når man havde håbet på at kunne arbejde lidt og ikke mindst når man har betalt for en business billet. Jeg har mere respekt for de selskaber, som slet ikke tilbyder wifi i forhold til SAS, som tilbyder så elendigt et produkt. Det var nærmest umuligt at gøre noget som helst på nettet. Derudover var der kaos med stole der ikke virkede, mit bord hældte voldsomt nedad, så man ikke kunne stille et glas, der var bidende koldt i kabinen selvom folk klagede mange gange, skærme der ikke virkede og skuffende mad. SAS er virkelig bagud på deres business produkt i forhold til de store spillere. Forrige gang fløj jeg med Qatar og der er virkelig uendeligt lang mellem de to produkter.
Jeg sidder i SFO hvor jeg lige er landet med SAS, og for en gangs skyld A330 på rute . Jep wifi var langsomt men resten kan jeg virkelig ikke nikke genkendende til. Eller, det startede også koldt, jeg spurgte pænt til det og så skruede de op for varmen. Tak SAS for en rigtig god tur på række 5