Skal snart til Boston med frue og unger i et par dage. Hotel er klaret men hvad skal man se/lave? Gode input modtages med glæde!
Kommer ikke overraskende meget an på jeres interesser og hvor gamle ungerne er. Faneuil Hall er en turistmagnet - men også meget hyggeligt. Akvariet er ganske udemærket Freedom trail (synes jeg) er en super gåtur gennem det historiske Boston og her møder du også mange af de "gængse" historiske atrraktioner - og midtvejs er du i North End - med masser af gode restauranter til frokost. Hvis du er gammel nok til at huske Sam's bar - så kig evt derned (hvis den stadig findes - der er rigtig mange år siden jeg har været der). Hvis man er til baseball er der kun et sted i USA at se det - Fenway Park med alt det snask der skal spises til. Boston Tea Party med sejlskib og det hele Boston Commons kan have nogle gode koncerter - måske for tidligt på året. Boston Capitol er også et besøg værd hvis du er til klassiske arkitektur For en frilandsmuseum oplevelse ud over det sædvanlige, lej en bil og tag til Plimoth Plantation lidt syd for Boston - fantastisk levende frilandsmuseum med skuespillere fra nybyggertiden - og en indianerlandsby. På vejen hjem kan i lægge vejen forbi Wrentham Village factorty outlets - i min bog en af de absolut bedste outlets i USA. Men ellers nyd byen og maden.
Min yngste var glad for en "duck tour" (hvor hun endda fik lov at styre båd-bussen et kort øjeblik mens den var på Charles-floden) og jeg fandt fornøjelse på Beantown Pub, ligeover for Sam Adams grav (fordi "Have a cold Sam Adams while looking at cold Sam Adams").
Hval safari, tag en tur til Rhode Island, eller Salem det med heksene og se det der hus som jeg ikke kan huske hvad er, men jeg har været Det største outlet i USA ligger 30-40 km udenfor Boston. Og huske deres drikkeregler er strikse, der lukkes allerede 1 og 2. I bil bare give den gas der er en grund til de kaldes Massholes
Mange tak for gode input! @banditten, vi rejser med to små drenge så kl. 1 eller 2 bliver nok ikke så aktuelt
Lytter lige med her... jeg har reddet mig en egoisttur midt i maj (med tak til SAS Eurobonus Mastercard og Fly Premium!)
Jeg vil lige dele lidt fra en enkelt nat i Boston, her tidligere i december 2022. Takket være dette fine forums ganske fine medlem @Nielspg fik jeg en nat på et yderst centralt beliggende hotel: The Godfrey Hotel: https://goo.gl/maps/rRA7ztTQxiixeMbSA Han havde en voucher til hotels.com på ca 2800dkr, som nok til en overnatning. Så tusinde tak @Nielspg for at give denne kvit og frit herinde, det er stærkt! Lad mig dele lidt fra opholdet til inspiration: Som sagt, ligger ufatteligt godt placeret tæt på transport, restauranter, parker og i gå afstand til mange (tror jeg nok) seværdigheder i downtown Boston. Billede ovenfor er taget dagen efter, eftersom jeg ankom kl 19 en lørdag aften. Sådan så der ud kl. 19. God stemning i gaden hvor hotellet ligger. Teatre, barer og restauranter i pænt udvalg. Deroppe (igen billedet er taget dagen efter v check ud) ovenover den japanske restaurant var mit rum. Deeet var ikke helt uproblematisk dog, trods lækker beliggenhed der på hjørnet. Jeg ankom og smed tasken og hurtigt rendte jeg afsted for at nappe lidt burger og bryg rundt om hjørnet. De fortalte v check in, at snacks, vand, kaffe og minibaren var free of charge, og ring til os hvis du vil have fyldt op. Super stil! Første indtryk af rummet: Og snacks stillet frem: Det er altid så dejligt med vand på rummet når man ankommer, så man slipper for at hive en gang klor igennem. Og så var der minibaren: OKay, det lød ellers godt med fri minibar Så ind med vandet, så er der da lidt. Super fancy udsigt til byens tumlen fra hjørnet: Håber I kan fornemme byens lys igennem gardinet. Ret cool. Men det kom så også med en ulempe. Der var ret meget støj fra gaden i form af lørdagsaftens travlhed, udrykninger i forskellige former, dytten, råben osv. Under normale omstændigheder var vinduerne fint lyddæmpet, men lige til den livlige side denne lørdag aften trods alt. Så var der den japanske restaurant nedenunder. Uha, der kørte en dyb og høj bass hele tiden - uuummmpppfff - uuuhmmmmpppfff osv osv. Jeg har sovet fra sådan noget før, så det kunne jeg nok godt klare med et par ørepropper. Så var der klimaanlægget. Ja det stod så på "COOL" på fuld hammer 18 grader. Og udenfor var der jo minusgrader og en pæn vind. Så der var simpelthen pisse koldt for nu at sige det mildt. Jeg tastede løs på fjernbetjeningen for at hive varme ud af blæseren. Den viste error det ene og det andet. Jeg ringede ned til receptionen som beklagede og sagde de ville sende en gut op og fixe det med det samme. Han kom også ret hurtigt. Var meget venlig og meget stresset, så det kunne fornemmes af hans naturlige aroma som menneske Han forsøgte at affotografere fejlkoden, gik og kom tilbage for at tage et nyt billede af fejlkoden. Sagde han ville vende tilbage og fixe det. Han havde en lettere krøllet accent, men det mener jeg han sagde. Jeg var glad for han ville hjælpe, og lagde mig under dynen og ventede.... Efter en halv time og en jetlag træthed som overmandede mig ringede jeg igen til receptionen: De ville skynde på ham med fejlkoden. Jeg sagde, jov ok, men hvis vi nu smider japaner bassen og vejstøjen oveni, ville de så evt have et andet rum som var varmt og stille. Jeg var faktisk lidt ligeglad med hvor i hotellet det lå, nu havde jeg rejst i 24 timer og var faktisk lettere kørt over. Uh det kunne han godt se, han fandt med det samme et andet rum, ville sende en op med de nye nøglekort inden længe.. 3.2.1 Knock-knock, der stod en fyr med øresnegl og nye kort til mig på 8.sal (mener jeg). Super fin service når nu det var. Man skal jo forstå, fejl kan opstå på alt og alle, så det nytter ikke noget af være hysterisk over der opstår fejl. De gjorde alt hvad de kunne for at løse det, og da de så ikke kunne det, fik jeg et andet rum som opfyldte mine behov - super! Så lod snacksne, vandet og den tomme minibar være i fred, havde nappet et enkelt toiletbesøg (af den større slags) og ligget lidt i den ene side af sengen, så de kunne hurtigt for det værelse op at køre igen tænkte jeg.
Nyt værelse, jeg tror faktisk receptionisten nævnte, at det faktisk var en opgradering. Hmm det tror jeg de siger som standard når de flytter rum, op var det i hvert fald, stille og varmt, og kunne gøres endnu varmere. Det er virkelig et hit når man kan få lov til at stille den temperatur man har lyst til uden de begrænser det centralt, som de gør mange steder. Så mega pluspoint for det. Jeg var kold, og har nemt ved at fryse når jetlaggen trækker i mig, så lidt ekstra varme gjorde godt. Ellers ca samme indretning som forrige rum: Nød roen og castede via Netflix, lidt underholdning op på skærmen, skvattede i søvn og sov som en lille baby i mange timer. Receptions området: Hvordan var så dette hotel?: Det lå super super centralt, havde fin kvalitet på rummene, seng, toilet, bad var af god standard. Jeg ser lidt bort fra det første rum var koldt og larmende, for sådan endte det jo ikke. Det ville være med de pointer et rigtig fint hotel at vælge som base for et par dage i Boston på både turist manér og work-work i central Boston. Men så er der prisen, nu fik jeg det jo via en voucher som @Nielspg havde givet mig, tak igen for det. Men selvom priserne er pænt oppe i niveau i USA i øjeblikket, så synes jeg de godt 3300dkr (inkl. skatter og afgifter) er lige i overkanten for det hotel trods alt. Så ville nok forsøge at finde et billigere som ligger længere ude og tæt på en Subway station, så kan man nå det meste af byen alligevel. Men men, jeg havde et super ophold og nogle fede timer i byen, ikke mindst takket være The Godfrey. Ville have ønsket jeg kunne være ankommet tidligere på dagen og have fået noget mere ud af det. Men tror jeg skal have brugt noget mere tid på Boston. Har været der for mange år siden som ung, min første USA tur, det var wau, bare det at gå på McDonalds var crazy vildt - yep så mange år er det siden. Så retur og arbejde nogle dage for ca. 10 år siden. Nu denne tur på godt 24 timer. Jeg skylder nok Boston lidt længere tid næste gang.
Genopliver lige en halvgammel tråd her Var igen forbi Boston på ferie i sidste uge. Hotel: Canopy by Hilton, Blackstone St ligger helt fantastisk centralt, godt indrettet, god service. Skip morgenmaden der og gå i stedet nogle få hundrede meter til denne lille perle i North End: Theo’s cozy corner restaurant på Salem St. Deltas lounge i BOS E terminal er ganske fremragende. Masser af plads og mad, dog med det sædvanlige irriterende bartender koncept. Vær obs på at lufthavnens skiltning fsva lounger ikke er opdateret. Se foto