Hej, Jeg har 37.575 point som udløber her i September, jeg har 110.000 yderligere point, men synes ikke rigtig jeg kan finde noget fornuftigt jeg kan bruge de point der udløber på. Nogen der har en ide til hvad jeg kan bruge dem på? Måske til et varmt land i December eller lign. jeg har ikke selv held med at finde noget fornuftigt i SAS system.
To hurtige spørgsmål: Hvor mange skal I af sted? Har du mastercard fly premium? Hvis du vil rejse længere væk, så brug: SAS Business award flights - Travel hacks (awardhacks.se) For rejser inden for Europa: Søg rejser på point på www.sas.dk - og brug lavpriskalender. Jeg har tidligere købt gavekort / biografbilletter for point. Du får en dårlig værdi for dine point - men stadig bedre end at lade dem udløbe. Og så har du måske en lidt støre kalendergave til børnene?
Jeg genopliver lige denne tråd. Ultimo marts udløber ca 80.000 point for mig. Grundet ændret rejsemønster, er der ikke umiddelbart nærtstående rejser, så jeg er ude i at opfinde en tur. Inden jeg går ned ad den vej, vil jeg bare lige sikre mig, at jeg ikke har overset et IF-fif, fx om points-pooling eller lignende, der kan udskyde udløb af pointene. Jeg kan i øvrigt ved selvsyn konstatere, at det gamle råd om kun at bruge pointshoppen som sidste udvej, stadig holder vand. For 80t point kan man få en paddel ketcher, en blender eller en toiletbørste. Wow! På forhånd tak!
Du kan ikke forlænge gyldighedsperioden på dine point ved point sharing. Du har reelt kun 2 muligheder for at få noget nyttigt ud af dine point: Overføre point til din ægtefælle eller en god ven (mener det koster 5 øre pr. point). Og så starter en ny periode Købe en bonusbillet til en god ven (som så senere vil købe en bonusbillet til dig) Endelig kan du også købe gavekort i EuroBonus shoppen. Men her er værdien også lav. Du kan formentlig få favekort for 2.000 kroner til Zalando.
Toiletbørste...? I betragtning af, at service hos SAS, i løbet af pandemien, er blevet til noget man kan lukke op og SK(ide) i, så er der noget poetisk morsomt over dette tilbud Når det er sagt, så vil jeg også stemme for bonusrejser, der trods alt kan bestilles knapt et år ud i fremtiden. Indenrigsrejser til 10.000 kan være et røverkøb (da tænker jeg Færøerne eller det nordlige Sverige, hvis du har mulighed for at starte i Malmö).
Mange tak. Synes nok der var noget med en form for forlængelse - der var så overførsel af point til en ven. Jeg vil vurdere hvad der giver bedst mening. En tur til Færøerne kan da også være et godt bud
En mulighed ville også være at tage en forlænget weekend på hotel i Danmark. Mener prisen er omkring 20.000-25.000 point per nat.