Jeg plejer at være i USA i slutningen af november måned hvert år og hvert år fejrer amerikanerne deres måske helligeste familiehelligdag den 4. torsdag i november: Thanksgiving. Udfordringen er så at finde en restaurant om aftenen der er åben. Amerikanerne spiser kalkun derhjemme med storfamilien. De fleste restauranter er lukkede. Dem der er åbne (mest hotelrestauranter) serverer en eller anden form for Thanksgiving middag med......ja, kalkun. Det kan jo være at man trods alt har lyst til noget andet. Jeg tænkte at der måske er andre end mig med dette "First World" problem og vi kunne her i tråden dele de restauranter vi har fundet i USA som er åbne på Thanksgiving. I år skal jeg være i San Francisco. Så jeg lægger ud med denne by. Der er selvfølgelig Chinatown. En kinesisk restaurant er altid et godt bud på Thanksgiving, mange af dem er åbne. Efter lang søgen fandt jeg så derudover denne restaurant der serverer andet end kalkun Pesce e Riso. Jeg beretter når jeg har været der.
Hvilken blasfemisk tråd ikke at ville spise kalkun på Thanksgiving... billede fra sidste års fejring i Søllerød.
Tja - med mindre de videregives til en slagter, der så bruger dem som 'maskinudbenet kød' i kalkunpølse.