Da jeg ikke kan finde en tråd om SAS ungdomsbilletter som det overordnede emne, må det være på tide - til vores unge forumnister, og til vores andres børn - at etablere en sådan. Nu til spørgsmålet: Ungdomsbilletter sælges kun som GO med eller uden indtjekket kuffert (GO Light eller Smart). PLUS er ikke en mulighed, hvilket i grunden synes logisk. Men min upgrade-vante datter spørger, om man kan byde med plusgrade som på vanlig vis. Jeg kan ikke finde svar på dette på SAS hjemmeside. Nogen her, som ved det?
Man kan sagtens byde på opgradering på ungdomsbilletter - både med point og penge. Jeg har selv opgraderet for point et par gange på langruterne, og nogle gange for penge intra-europa. Umiddelbart tror jeg også, at min.-/max. bud er det samme, da jeg før har oplevet at kunne byde ca. 3000kr go -> business på HKG-ARN (i andre tilfælde har minimum bud dog været 7000kr)
Jeg opgraderede min datter til Business fra Chicago til Stockholm. Hun fløj i efterårsferien på en ungdomsbillet til 2421 kr. mener jeg det var
Havde en lidt spøjs oplevelse i dag i AAR (SAS-fly til København). En ung mand rejste på en ungdomsbillet. Ved gaten skulle han dokumentere, at han var under 26. Det kunne han også. Men, så var der lige det problem, at fornavnet i hans pas var forskelligt fra fornavnet på hans billet. God forklaring: Det var hans bror, der havde købt billetten til ham Nogen her, som har en god forklaring på, hvorfor broderen skulle købe billetten? Eller er det bare en tanketorsk? Han måtte i øvrigt vente, indtil det var blevet afklaret med SAS, om han kunne komme med. Han kom på flyet i sidste øjeblik.
Jeg tror det er en tanketorsk, men.. Navn i billet SKAL stemme overens med pas/ kørekort på indenrigs, så han burde være blevet afvist alene af den grund. Jeg håber derfor, at der er lavet en navneændring i hans reservation, siden han fik lov at flyve. Dog troede jeg kun, at man kunne bestille ungdomsbilletter, gennem sin Eurobonus profil, men det var nok kun i "gamle" dage.
En erfaring rigere. Bookede I foråret billetter hos SAS til Athen(sommerferie) med hustru og datter. Vi fik nogle go og datteren fik en ungdomsbillet. Ruten til Athen gik via Stockholm og da vi kom derop og sad i loungen blev den canclet pga personalemangle så der blev søgt komp EU261 som stadig er i gang. Ombooking kom hurtig og automatisk, hustru og jeg med næste fly til Athen med Aegaen og datter til Oslo og næste dag til Athen via Rom. Det var selvfølgelig uacceptabelt og med hjem fra servicecentret fik vi en afgang næste dag til Athen fra CPH, så hjem igen og overnatte. Hjemturen ville vi så gerne udnytte at jeg kunne ændre billetten og rejse hjem med et tidligere fly hvilket var muligt via appen - men ikke for datteren da hun ikke er på samme booking og på en ungdomsbillet, og D-linien kunne åbenbart ikke gøre noget så lesson learned.
Ærgerligt, men vel egentlig ikke overraskende. For SAS er dette to forskellige bookinger. Hvis PNRerne linkes er der en større chance for i kommet på samme fly på vej ned. På vej hjem er det vel ok at en anden booking ikke får EBD fordelen.
Ja, det er desværre problemet med at rejse sammen, men på forskellige reservationer. Det sker jo også, når den ene rejser på en bonus billet mens andre rejser på betalte billetter. @PENSIONISTEN har tidligere skrevet om, at man skulle ringe til SAS og koble billetterne sammen - men jeg ved ikke, om det kunne have hjulpet på hjemrejsen. Under alle omstændigheder, så er det en lidt træls oplevelse. Så tak for at dele og minde os om mulige problemer ved at rejse sammen på forskellige reservationer.
Jeps, billetterne blev linket sammen tilsidst og det er en lesson learned. Var ikke klar over hvor restriktive ungdomsbilletter er så de bliver fremover fravalgt her.