Hej alle, vi lander i København d. 16 Juni, og til vores store overraskelse spiller landsholdet i Parken om aftenen, som vores vi så gerne vil se (ja, ja lad os håbe de klarer sig bedre end i går). I den forbindelse vil vi gerne overnatte i København inden vi skal videre. Vi er 2V, 2B (9 og 11). MEN jeg har svært ved at finde én kæde som kan bookes.. Jeg har status med Marriott, Hilton og Hyatt. Hilton har jo intet i København (mærkeligt forresten).. Hyatt har kun Nimb, men man kan ikke booke for mere end 2 pers. for points (øv det ville børnene rigtigt gerne, men uden points er den pt 14k DKK for én nat, det betaler jeg ikke..) Marriott har et par stykker, men igen kan de ikke bookes for point når man søger 2V2b (kun for DKK). Nogle ideer? Det ville være rart med noget tæt på parken, da vi lander direkte fra NYC med Delta ved middagstid, og vil nok gerne have en lur inden kampen... PFT
Jeg har overnattet både på Moxy og AC. Begge ligger i gå-afstand fra S-tog / metro. Ingen af disse hoteller har morgenmad med i point prisen. Så den skal du betale for. Såvidt jeg husker omkring 150 kr. per person. Begge hoteller giver en voucher på 10USD per nat (såvidt jeg husker for 2 personer - jeg har aldrig prøvet at reservere et værelse for flere. Moxy har familie-værelser. Jeg kender ikke mulighederne på AC. Men begge har ingen værelser til 2 voksne og 2 børn. Heller ikke for penge. Men såvidt jeg kan se, kan du få 2 værelser på Moxy for 35.000 point pr. værelse (eller 1.651 DKK) altså en værdi på 4,7 øre pr. point. På AC koster værelset 32.000 point eller 1.705 kr. Det bedste er nok at tage en kombination af penge og point: 1.213 DKK + 32.000 point for 2 værelser. Med mindre du har rigtigt mange point på kontoen. Så mit råd er: Hvis I vil bo på hotel for point, så tag 2 værelser og split op med en voksen og et barn på hvert værelse. Jeg har også søgt på Radisson - med samme resultat. Ingen værelse til 2 voksne og 2 børn. Så her skal I også deles på 2 værelser. Billigste mulighed er nok Park Inn ved lufthavnen. Men sidder lige nu i Ankara og får priserne i tyrkiske lira. Og kan ikke se, om det er muligt at reservere for point. Alternativt: Tag et billigt hotel (eksempelvis cab inn) eller en AirB&B lejlighed. De muligheder har jeg ikke undersøgt. Men I skal nok være hurtige til at reservere.
En søgning på hotels.com gav hotel A&O på nørrebro. 1.152 DKK (ikke refunderbar). Et værelse med 2 enkeltsenge + en etageseng. Så plads til jer alle. Se her: a&o Copenhagen Norrebro (hotels.com) Håber, at linket virker - ellers må du selv søge.
Wow, det er super råd. Tak for det... Så er min spinkle søgning nok desværre rigtigt. Jeg går på jagt, så..
Flere jeg kender har haft gode overnatninger i Villa Copenhagen. Det kan vist godt være lidt små quirky rum, men eftersigende meget flot indrettet hotel. Ligger jo overfor Hovedbanen, måske et bud som er mere el mindre non-kæde dog https://villacopenhagen.com/
God fornøjelse Jeg håber, du finder noget, du kan bruge. Men husk, at bonusovernatninger kan være for dyre i point, når man sammenligner med prisen i kroner. Du risikerer at få en alt for lille værdi for dine point. Du må gerne vende tilbage og fortælle os, hvad du har valgt.
Tak, det skal jeg gøre... Et af mine CC er Chase Sapphire, hvor jeg kan overføre points til en del Hotel og airline programmer, så kender godt ratio mellem point/cash... Dog skal det siges at med 100 forretnings overnatninger pr år, er det længe siden jeg (selv) har betalt med andet end point..
En anden ide er måske at booke 2 værelser på Story Hotel i Malmö med Hyatt point. 6.500 point per værelse på din dato, langt den billigeste option. Så skal I bare over broen.
Alternativt kan du bruge dine Chase point direkte gennem Ultimate Rewards. Jeg har lige tjekket og der er flere hoteller der tilbyder et værelse for 2 voksne og 2 børn. Et familieværelse på Tivoli Hotel kunne måske være sjovt? $222 eller 14.736 Chase point (hvis du har Reserve kortet).
Et godt alternativ kan også være Best Western, Scandic eller WakeUP Copenhagen. Sidstnævnte nok i den lidt skrabede ende, men til gengæld ligger hotellerne centralt.
Jeg kan ikke særlig godt være med i denne kategori, men de 2 gange jeg før har overnattet på hotel i København, har jeg sovet på Cabinn i Ørestaden. Ligger perfekt til offentlig transport. en anden gang har jeg sovet på Wakeup! inde ved hovedbanegården. Fine hoteller.