Alle gode ting er tre. I har stadigvæk selve flyrejsen til gode. Det store øjeblik var nu endelig kommet. Ombord på Lufthansa First Class!
View attachment 15753
Der var 8 sæder i en 1-2-1 konfiguration. De 4 sæder i midten var allerede taget af to par, så min kæreste og jeg kunne ikke sidde sammen. Flyværtinden var rigtig ked af det og undskyldte flere gange, at det ikke kunne lade sig gøre. I stedet for fik vi 2A og 2K og kunne begge to nyde udsigten ud af vinduet og skåle til hinanden den lange vej. Det skulle vi ikke vente på ret længe. Jeg havde lige sat mig til rette, da jeg fik tilbudt en drink og det skulle selvfølgelig være champagne. Flyværtinden kom straks tilbage med et glas Laurent Perrier Grand Siècle, Lufthansas "normale" champagne på First Class. Min kæreste havde dog lagt mærke til at man på denne flyvning også kunne få en anden champagne.
View attachment 15754
Han mener det er en bedre champagne, så bad om et glas af den i stedet for. Flyværtinden fornemmede med det samme at jeg nu var en smule ked af det. Bare for sjov, fordi man kan bestemt ikke være ked af det, når man sidder med et glas champagne i hånden. Men hun kom alligevel straks med et glas rosé til mig også. Nu blev jeg jo rigtig glad!
View attachment 15758
Jeg fortalte flyværtinden, at det var min første tur på First Class nogensinde og hvor meget jeg havde glædet mig til den. Hvis overhovedet muligt blev hun med det samme endnu mere entusiastisk end mig. Hun kunne simpelthen ikke have været sødere og prøvede hele vejen igennem at gøre turen til noget helt specielt for os. Det lykkedes!
Mens jeg nød mine champagner var der god tid til at undersøge alle de fine ting ve havde fået udleveret. På champagnebilledet havde jeg allerede de fineste tøfler på jeg nogensinde har set på et fly. Så var der his & hers amenity kit:
View attachment 15760
View attachment 15762
Et sæt pyjamas som jeg blev rigtig glad for og bruger derhjemme nu.
View attachment 15759
Der var rigelig med plads på badeværelset til at skifte.
View attachment 15761
Så var det på tide at nærlæse menuen.
View attachment 15763
Hvad skal man spise når man drikker champagne? Caviar!
View attachment 15764
Den smagte fremragende! Der var 7 passagerer på first class. Passageren i 1A sov allerede og spiste slet ikke, utroligt! De andre passagerer var måske ikke så glade for caviar. Der var rigtig meget tilbage i den store dåse den blev serveret fra. Jeg blev tilbudt en ekstra portion. Ja tak! Skal man overhovedet spise mere efter to gange caviar? Jeg valgte fisken.
View attachment 15765
Maden var gennnemgående helt suverænt god. Jeg følte mig som på en gourmet restaurant. Se også den fine fiskekniv!
Der er ikke flere billeder nu. Det var også blevet tid til at sove lidt. Vi ankom i Delhi midt om natten og fik endnu en overraskelse lige inden vi landede. Flyværtinden undskyldte endnu en gang for at, min kæreste og jeg ikke kunne sidde sammen og med et smil på læben gav hun os en hel flaske af Comtes champagnen til at tage med på vores hotel. Wow!
Jeg kommer nok aldrig til at glemme denne tur på Lufthansa FC, det var simpelthen bare en helt fantastisk oplevelse. Mit råd til alle jer der skal af sted: Glæd jer!
Click to expand...