Hej med jer. Jeg har for 5 måneder siden booket en flybillet til Taipei med China Eastern med mellemlanding i Shanghai og hvis jeg ellers forstår det korrekt, så har kinesiske flyselskaber lov til at flyve over Rusland, hvilket jeg ikke er helt tryg ved, her 3 uger før adgang. Hvad tænker I andre om det? Ville I gennemføre flyvningen eller søge alternative fly der flyver uden om Rusland? Min nuværende rejseplan er at flyve til Taipei og være der i 3 dage inden jeg flyver videre til Hanoi i en uges tid og derefter til Bangkok med en enkelt overnatning, inden jeg flyver hjem med SAS på en biz bonus billet. Jeres input vil være meget værdsat
Der er vel to ting i det med at flyve over Rusland. 1. ved at flyve over Rusland støtter man Rusland økonomisk da Rusland indkasserer ikke ubetydelige summer penge fra overflyvningsafgifter. Så det må man jo gøre op med sig selv, om man vil være en del af. 2. I tilfælde af en eller anden form for emergency (medicinsk eller teknisk) kan man blive tvunget til at lande i Rusland. Og spørgsmålet er så, hvordan man bliver behandlet af de russiske myndigheder. Hvis det er noget teknisk på flyet er der oven i købet risikoen for at være strandet i længere tid, da der vel ikke kan sendes reservedele ind i Rusland uden at bryde sanktioner? Som jeg ser det, er det de overvejelser du skal gøre dig inden du tager afsted. Personligt ville jeg ikke købe en billet med et selskab der flyver over Rusland. Men omvendt er risikoen for at der skulle ske noget meget meget lille.
Fløj for et års tid CPH -> PEK og retur med Air China, i arbejdsmæssig sammenhæng. Det var mere på bekostning af, at SAS ikke flyver til Kina pt. Jeg tænker mere i retning af, hvis rejsen giver mening så skal man gøre det. Hvor mange kg CO2 den udleder, hvilket arabisk land der tjener penge på brændstoffet, hvilke lande der bliver betalt for overflyvning, pengene der bruges i Kina under opholdet, vælger jeg ikke at lade mig bekymre om. Med risiko for at tiltrække Greta Thunberg til forummet, så kan man bekymre sig ihjel om ovenstående eller bare afklare: Vil jeg afsted eller ej.
Under alle omstændigheder har du ikke visum til Rusland. Så det betyder, at du har meget begrænsede muligheder for at bevæge dig rundt. Regn ikke med, at du kan komme en tur på den Røde plads, se Lenins Mausoleum og handle i GUM (som er et interessant shopping center i Moska opført 1890 - 1893, så bestemt et besøg værd). Jeg kender ikke reglerne godt nok til at vide, om du selv skal dække omkostninger ved landing i Rusland eller flyselskabet tager sig af dem. Heller ikke om flyselskabet er forpligtet til at sende dig videre med andre selskaber (eksempelvis Turkish Airlines, som stadig flyver til Moskva - men flyet kan jo også lande mange andre steder) Jeg har været i Rusland over 100 gange i perioden fra 1995 til Corona - og altid blevet behandlet pænt. Men det var også før Ruslands angreb på Ukraine. Så den erfaring kan næppe bruges til noget nu. Og så kommer mit gætteri: Bl.a. flyver Turkish Airlines stadig til Rusland. Så mon ikke du kunne får mulighed for at komme ud den vej? Med mindre du af en eller anden grund er interessant for de russiske myndigheder (I dette forum skal du ikke afsløre, hvor du, dine forældre og søskende arbejder - men det kan være de russiske myndighede har en anden opfattelse, når du skal snakke med dem )
Greta tror jeg ikke vi behøver at bekymre os om forløbigt. Pt. er der mere opmærksomhed at hente ved at deltage protester m.m. mod Israel. Omkring at flyve over Rusland, så er der kun 1 ting som tæller for mig. Risikoen for at blive tvunget ned i Rusland, med deraf følgende følger. Årsagen behøver ikke være teknisk. Den kan være så simpel som at der er en ombord, som de gerne vil have fat i. Det har vi jo efterhånden set et par gange. Personligt kunne jeg PT. ALDRIG drømme om at sætte foden på et fly som flyver over Rusland, Bellarus, eller et af de andre Rusland wannebe landen.
Reglerne er relativt simple. Hvis flyselskabet lander i Rusland, og planen var at de skulle lande i Kina, så er det fly selskabets ansvar at få dig til dit bestemmelses sted. At find et fly ud af Rusland, er imidlertid ikke det største problem. Det største problem er om Rusland vil lade dig forlade landet i den nyværende situation. De har jo vist flere gange at de ikke er bange for at bruge vesterlændinge til afpresning, og jeg tror ikke slette Mette har meget magt over for Putin.
Jeg fløj selv med China Eastern fra Shanghai til London tidligere i år og jeg skæppede det da en tanke, men det er ikke noget jeg ville være nervøs for. Der flyver rigtig mange fly mellem Kina og Europa hver dag, og ved den ene nødlanding jeg husker at have læst om for nyligt, sendte Air China flyselskab blot et nyt fly for at afhente alle passagererne.