Ja så skete det som formentlig er en aflysning på grund af for få pax. Skulle have været hjem til Stockholm i aften med den sidste SAS afgang fra Billund men den er nu af uforklarlige årsager blevet aflyst. Så jeg er ombooket til kl. 06.40 i morgen tidlig hvilket er mildt sagt p....irriterende. SAS kommer selvfølgelig til at betale en kompensation og en hotelovernatning m.m. Men kan man også få erstatning for eks. tabt arbejdstid?
Nej, der tror jeg grænsen er sat ret klart. Der er i reglerne ikke noget oplyst med tabt arbejdsfortjeneste. Ofte er det hård kalkule når sådanne ting aflyses. Er det billigere at aflyse en rundtur kontra kosten så sker det nogle gange.
Nej, det var der ikke mulighed for. Jeg lavede også lige et tjek på hjemmesiden men der var ingen afgange.
Kan ikke se fidusen i at aflyse en afgang pga for få pax - især ikke når det så kræver en hotelovernatning og kompensation i henhold til EU-regler. Hvilken årsag har I fået på aflysningen?
Kan være et spørgsmål om, at omkostningen ved flyvningen vil overskride kompensationen. Hvis nu f.eks. der er sydom blandt besætning, så der skal hidkaldes afløsere til en tur, endda med overnatning i udlandet med hvad det nu koster af ekstraomkostninger.
Jeg tror det kan mere end svare sig! Hvad det ikke koster i start og landing og fuel plus personale for en CRJ900 på turen i forhold til at spise 5-10 pax af med et hotel, kompensation og mad.
Hvis aflysningen sker grundet crewsygdom er der ikke tale om en ekstraordinær omstændighed. Det ikke umuligt at få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, men det kræver at den tabte del af arbejdsfortjenesten kan dokumenteres særligt tydeligt, f.eks. i form af lønsedler med udregning for tabet den pågældende dag el.lign. En sådan dokumentation kan måske være svær at fremskaffe og det ses vist ikke særlig tit i praksis, at der bliver svaret erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, men det er da forsøget værd.
Ingen. Jeg har forhørt mig flere gange men den slags information er tilsyneladende også hemmelig for kundeservice, eller også så kan de se information men vælger at tie om sandheden.
Der har været en del rykken rundt på CRJ’erne i aftes, kan jeg se på Flightradar, så aflysningen skyldes helt sikkert noget et eller andet sted i forbindelse med det - enten crew eller isenkram og næppe for få passagerer. Der har sikkert også været noget rod i morges, da flyene var andre steder end de skulle være. Morgenmaskinen fra Billund især om mandagen plejer vist at være ok fyldt. Ikke at jeg skylder SAS noget, men ret skal være ret ;-)
Ret skal naturligvis være ret, og forholder det sig som du skriver så trækker jeg gerne mine anklager og konspiratoriske tanker mod SAS tilbage. Men det er jo ikke noget man ikke har hørt om før, at de aflyser pga. for få pax. Det som også styrker min mistanke lidt er, at da jeg checkede ind i app'en i går formiddags så var i hvert fald Plus-kabinen stadig ret tom, jeg tror der var booket i alt 4-5 sæder ud af 22. Det udelukker selvfølgelig ikke at der var booket helt op i Minus men jeg blev noget mistænksom. Dernæst så synes jeg at hvis der er en legitim grund til aflysningen, så er det jo bare at sige det. En legitim årsag kan de fleste nok have forståelse for. Men som om det ikke var nok med en forsinkelse på 10½ time, så blev ankomsten i morges også lige yderligere en halv time forsinket på grund af busgate.... /DSGM #2
Det er vel blot lidt efterveer efter i går, hvor der var forsinkelser og aflysninger på grund af vejret